Open Call




Frirum vol. 1
Deadline 1/12/26

Spørgsmål kan stilles til:
Frirum@Frirum-magasin.dk


    Beskrivelse

    Frirum substantiv, intetkøn
    mulighed for at udfolde sig frit


    Frirum er et nyt magasin om arkitektur. Her kan man dele kreative tanker og nye vinkler, kritisere det, der bliver bygget, og rose det, der fortjener det. Vi åbner med et open call og inviterer alle, der har noget på hjerte om arkitektur, til at bidrage til magasinets første nummer.

    Temaet er magasinets eget navn: Frirum.

    Vi vil ikke definere temaet for meget på forhånd. Det kan læses bogstaveligt som et fysisk rum eller åbent som en tilstand, en metode eller et politisk spørgsmål. Nogle mulige indgange:
    • Hvilke rum får dig til at føle dig ekstra fri, og hvad er det ved dem?
    • Hvordan slipper vi arkitekturen fri af Revit, standardløsninger og masseproduktion?
    • Hvor er frirummet i din egen praksis? I skitsen, i modellen, på byggepladsen, i pausen?
    • Hvem er frirummet frit for? Hvem har adgang til de rum, vi kalder frie?
    • Gør regler og krav frirummet mindre, eller kan begrænsninger skabe frihed?
    • Hulen, skuret, tomten, restarealet, den forladte bygning: byens ubestemte restareal, hverken park eller byggegrund. Hvad sker der i de rum, ingen har planlagt?
    • Frirummet findes i det, der kan skæres fra, eller den plads, der er til at lægge til.
    • Kan en bygning give plads til noget, arkitekten ikke har forudset?

    Du må gerne tage udgangspunkt i dine egne erfaringer, et konkret sted eller en bygning, eller bruge temaet til at se kritisk på faget og samtiden.



    Format

    Frirum er et magasin for skriftlig arkitektur, men vi forstår skrift bredt. Dit bidrag kan være et essay, et digt, et projekt, en model, en tegning eller et billede. Det vigtige er, at det tænker over arkitektur. Vi accepterer tekster på dansk, svensk, norsk og engelsk.
    • Essays og andre tekster: 3.000–12.000 anslag inkl. mellemrum.
    • Digte: Ingen fast længde.
    • Projekter, modeller, tegninger og billeder: Sendes som billedfiler på min. 2000 px i bredden og ledsages af en kort tekst på op til 2.000 anslag.

    Det behøves ikke at være nyt, men må ikke være udgivet før i tidsskrifter eller magasiner. Du skal have rettighederne til alt materiale, du sender.

    Skriv referencer nederst i dokumentet eller brug fodnoter.

    Vi forbeholder os retten til at dele tekst og billeder online, på print og på sociale medier.




    Sådan indsender du

    Send dit færdige bidrag til Frirum@Frirum-magasin.dk (Frirummagasin@gmail.com kan også benyttes) senest 1/12/26 kl. 12 sammen med:
    1. En titel på dit bidrag.
    2. Et par linjer om dig selv: navn, hvad du laver, og gerne links til dit arbejde.
    3. Billeder, tegninger eller andet materiale, der hører til dit bidrag.
    4. PDF med din tekst eller andet materiale.

    Alle kan indsende.
    Du behøver ikke være arkitekt eller have udgivet før. Vi ønsker bidrag fra alle, der tænker over de rum og bygninger, vi lever i.




    Økonomi

    Første nummer er ulønnet. Frirum er et nystartet og uafhængigt magasin uden støtte, og vi vil hellere være ærlige om det end love noget, vi ikke kan holde. Målet er, at kommende numre kan honorere bidragyderne. Til gengæld får du udgivelse i magasinets første nummer og en plads ved en eventuel fernisering. Du beholder ophavsretten til dit bidrag.



    UdvælgelseDer er desværre begrænset plads i hvert nummer, så vi udvælger bidragene redaktionelt. Vi lægger vægt på idéens styrke, hvordan den forholder sig til temaet, og hvordan teksterne tilsammen kan give et varieret nummer. Et afslag er derfor ikke nødvendigvis en vurdering af din idé, men kan også skyldes nummerets samlede sammensætning.

    Du hører fra os senest 15/12/26. Vi redigerer kun i dialog med dig.







    Last Updated: